Boreentreprise

Boreentreprise


GeoConsult råder over boreudstyr til løsning af geotekniske og miljøtekniske opgaver. Vi har via boreentrepriser og egne opgaver opnået betydelig erfaring som boreentreprenør.

Markarbejde på geotekniske sager bliver udført i overensstemmelse med retningslinjerne i Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 14.

Med henblik på udførelse af boreopgaver råder vi over følgende boreudstyr:

• Alm. miljø- og geoteknisk borerig fra Knebel Drilling. Placeret på larvebånd og derfor særdeles terrængående. Transporteres på 14 tons lastbil. Forbrugsgods på lastbil eller tilhørende trailer. Kan udføre forede og uforede boringer til 12 – 20 meter afhængig af geologi. Markforsøg omfatter vingeforsøg almindelige og dybdevinger samt rammesondering. Desuden medbringes nødvendigt udstyr til gennembrydning af belægninger. Køreplader medbringes (træ). Riggen kan sænkes så mindste højde for gennemkørsel bliver: 2,10 meter.

• Minirig fra Knebel Drilling til alm. miljø- og geotekniske boringer. Placeret på larvebånd og derfor terrængående. Flyttes på kranbil eller på trailer. Kan udføre forede og uforede boringer til større dybde end 10 meter afhængig af geologi. Desuden medbringes udstyr til gennembrydning af belægninger samt køreplader (træ).

• Kranbil (6x4) med boremotor. Lastbil med kraftig bagmonteret kran, er forholdsvis terrængående. Rækkevidde maks. 14,5 meter. Lad til forbrugsgods og minirig. Kan udføre uforede boringer til større dybde end 10 meter afhængig af geologi. Desuden medbringes udstyr til gennembrydning af belægninger samt køreplader (stål og træ).

• Minirig til lettere miljø- og geotekniske boringer. Placeret på larvebånd, er forholdsvis terrængående. Flyttes på trailer eller lastbil. Kan udføre uforede boringer til 4 - 8 meter afhængig af geologi. Desuden medbringes ekstraudstyr afhængig af opgaven.

Alle vores maskiner er tilmeldt respektive lovpligtige syn og efterses løbende for evt. utætheder i hydrauliksystemer og lign. Alle maskiner er påfyldt biologisk nedbrydelig hydraulikolie.