I forbindelse med udstykning af større arealer bør der altid udføres en indledende jordbundsundersøgelse.
Jordbundsundersøgelsen danner sammen med et fladenivellement projekteringsgrundlaget for udarbejdelse af vej- og ledningsprojekt til udstykningen.
Indledende undersøgelser omfatter indsamling af egne nærliggende boringer, og gennemgang af kortmateriale fra Danmarks Geologiske Undersøgelser samt historisk kortmateriale fra Kort og Matrikelstyrelsen for at kunne tilrettelægge den helt rigtige undersøgelse.
En områdeundersøgelse bliver tilrettelagt i nært samspil med den projekterende ingeniør således, at der er fokus på at få indsamlet projektrelevante oplysninger. En undersøgelse vil oftest indeholder geotekniske boringer med en maksimal afstand på 50 - 100 meter.
Større afstand mellem boringerne er som regel ensbetydende med større usikkerhed omkring vurderinger i den geotekniske undersøgelsesrapport.
Den geotekniske undersøgelsesrapport vil bl.a. indeholde vurderinger og vejledninger for anlægsarbejder, funderingsforhold for kloakledninger og brønde, udførelse, grundvandsforhold etc.
Referencer:
Ringkøbing, Holstebrovej - 2010: 19 ha undersøges for B. & V. Kristensen A/S.
Lem, Smed Hansens Vej - 2009: 42 ha undersøges for Ringkøbing - Skjern Kommune.
Ringkøbing, Jagtvej - 2007: 18 ha undersøges for Bo Christensen ApS.
Søften, Århusvej - 2007: 43 ha undersøges for Nordic Gruppen A/S.
Erhvervsparken, Skjern - 2005: 17 ha undersøges for Skjern Kommune.