Opførelse af et nyt hus til familien er for de fleste en meget stor beslutning. En geoteknisk Jordbundsundersøgelse fra GeoConsult er derfor et rigtigt godt grundlag for at arbejde videre med det aktuelle projekt, herunder at indhente priser mv.
I den indledende fase ønsker bygherren måske kun svar på, om en potentiel grund har gode eller mindre gode jordbundsforhold.
I disse tilfælde kan vi afslutte sagen med et kort notat. Ønsker bygherren på baggrund af notatet og egne overvejelser, at gå videre med sagen, kan der udarbejdes en egentlig geoteknisk undersøgelse.
I forbindelse med tilbygning eller ombygning er det også vigtigt, at kende jordbundforholdene, da der ellers kan forekomme uønskede differenssætninger mellem det nye og det eksisterende byggeri.
En jordbundsundersøgelse består normalt af 1 - 3 geotekniske boringer.
Vi har boregrej, der kan komme ind ad snævre stier i baghaver, så forstyrrelserne er minimale.
På baggrund af de geotekniske undersøgelser udarbejdes en geoteknisk rapport med vurdering af den sikreste og mest økonomiske funderingsmetode sammen med vejledninger for anlægsarbejdet og funderingsforhold på grunden.
Refrencer:
Esbjerg, Sæding Strandvej 99 - 2012: Rekvirent R arkitekter.
Kvong, Engbakkevej 4 - 2012: Rekvirent Karl Poulsen ApS.
Ugelbølle, Vorregårdsparken 87 - 2012: Rekvirent Privat person.
Allerød, Bakkevej 19 - 2012: Rekvirent Privat person.
Hvide Sande, Fjordengen - 2010 - 2012: Malbo Huse ApS.
Entreprenør Niels Peter Frisesdahl udtaler: "Vi bruger GeoConsult, fordi de arbejder omhyggeligt og samvittighedsfuldt med opgaven."